Udtalelser fra kunder
”Vi skulle holde en temadag i Jysk CTS med fokus på kommunikation og interne relationer. Vi vidste at Johnny Lassen arrangerede teambuilding med lærerige og sjove indslag, hvorfor han blev kontaktet for input til temadagen.
Vi havde et møde for at afstemme forventninger og få nogle ideer på bordet. Johnny var meget lydhør overfor vores firmatype, medarbejdertyper og de udfordringer, vi oplever i hverdagen. Ud fra dette kom Johnny med et oplæg, som var 100% tilpasset netop vores firma. Dette samarbejde, i form af et par møder før temadagen, var i høj grad med til at dagen forløb helt som vi ønskede og alle medarbejdere følte sig set og inddraget i processen.
Johnny lavede nogle teoretiske oplæg, som derefter blev brugt i praktiske øvelser. Det gav gode grin, sammenhold og stof til eftertanke, da vi blev bedt om at relatere det til vores hverdag.
Vi har klart fået belyst muligheder, hvor vi kan drage bedre nytte af hinandens kompetencer i hverdagen.
Jeg kan varmt anbefale Johnny, idet han skræddersyer løsningen 100% til virksomhedens behov.”
Ken Hansen
Adm. Direktør i Jysk CTS A/S
“Vi har haft fornøjelsen af at have samarbejdet med Johnny, som underviser på kurser i teamudvikling og ledertræning.
Johnny har stor myndighed og autoritet, samtidig med, at han har haft et stærkt empatisk overblik, krydret med en solid værktøjskasse af såvel egne erfaringer som coachende og terapeutiske redskaber.
Vi ser frem til også i fremtiden at kunne gøre brug af Johnny som en dedikeret og
solid samarbejdspartner.”
Carsten Brandt,
Administrerende direktør i CARSTEN BRANDT PERSONALEUDVIKLING
“Jeg har de sidste 2 år benyttet mig af Johnny Lassen, som coach og konsulent, i min virksomhed. Han har hjulpet mig med sparring indenfor alt fra konceptudvikling til udvikling af mine personlige egenskaber, til stor gavn og vækst for min virksomhed.
Jeg kan varmt anbefale Johnny, han er meget nytænkende, kompetent og yderst behagelig at arbejde sammen med. Jeg vil fortsætte med at bruge Johnny som coach og konsulent, da han virkelig formår at inspirere og motivere mig.”
Christina Lange
Selvstændig